Fra genbrugsplads til landsstævne til byudvikling
Området omkring Vejles gamle genbrugsplads danner rammen om DGI Landsstævne i 2025 og bliver herefter hjem for de sidste holme i Ny Rosborg. Følg med i udviklingen her.
I februar 2023 åbnede Vejles nye genbrugsplads, Ressource Center Vejle, og det markerede samtidig et farvel til Vejles gamle genbrugsplads på Vestre Engvej. Der er store planer for området ved den gamle genbrugsplads, og derfor er vi allerede i fuld gang med at gøre klar.
I år 2025 skal der afholdes DGI Landsstævne i Vejle, og her vil området omkring Vestre Engvej blive centrum for stævnet, hvor 50.000 festglade mennesker mødes for fejre glæden ved bevægelse og meningsfulde fællesskaber. DGI Landsstævnet bliver en vigtig markering for området på sin rejse fra at være byens genbrugsplads til at blive Vejles nye resiliente bydel.
Når Landsstævnet er forbi, vil området stadig være åbent med mulighed for at komme forbi og afholde forskellige arrangementer og aktiviteter, indtil vi begynder arbejdet med byudviklingen og de sidste tre i Ny Rosborg.